img12

30/08 kl. 19:00 | Kasper Tranberg Trio - med Hans Ulrik og Nils Davidsen
Grindsted Kirke, Billund

Kasper Tranberg Trio

Kasper Tranberg Trio har sit fundament i jazzen, den gode melodi, danske sange og salmer. I fine arrangementer præsenteres smukke sange og klange som med jazzens nysgerrighed i bagagen skaber et inderligt musikalsk univers.

Trompetisten Kasper Tranberg har i 25 år bevæget sig mangfoldigt på den danske musik scene og har optrådt i et væld af sammenhænge. 

Hans dybfølte spil har kunne opleves med et væld af kunstnere bl.a. Ib Glindeman, Hugo Rasmussen, Pierre Dørge, C.V. Jørgensen, Lars HUG, Paul Banks, Yusef Lateef, John Tchicai, Povl Dissing og Savage Rose. 

Kasper er ligeledes medlem af grupper og ensembler i Køln, Paris og i Tokyo hvor Tranberg også har fast pladeselskab.

Arrangementet er støttet af Spar Nord Fonden

 

Line Up:

Kasper Tranberg (trompet, flygelhorn),
Hans Ulrik (saxofon, klarinet, fløjte),
Nlls Davidsen (cello, kontrabas)

 

 

Billetter:  

Gratis entre

 

 

 

Hans Ulrik har igennem de sidste 30 år markeret sig som måske Danmarks bedste og mest succesfulde saxofonist. 
Som orkesterleder har han optrådt med et væld af musikalske personligheder fx John Scofield, Lars Jansson, Frans Bak, Thomas Clausen, Anders Jormin og Steve Swallow. Ligeledes har han i en årrække været en fast del af Marilyn Mazur's grupper samt optrådt som solist og komponist med Danmarks Radio forskellige ensembler bl.a. ”Danske Sange" med Radioens Pigekor.

Nils Davidsen har med sit magtfulde basspil været mange orkesterlederes foretrukne bassist i mange år. Ud over sit virke i solo-formatet som bassist, cellist og komponist har han indspillet og optrådt med en imponerende række af hjemlige og udenlandske artister fx Carsten Dahl, John Tchicai, Eugene Chadbourne, Joachim Kühn, Butch Lacy, Bobby Previte, Luther Thomas, Ikue Mori, Jacob Anderskov og Simon Toldam.

 

Musik giver universet en sjæl, den giver sindet vinger, fantasien flugt, alvoren charme,
og den giver munterhed og liv til alt

Platon

JAZZFESTIVAL
24. aug - 2. sept 2018