img12

02/09 kl. 16:00 | Veronica Mortensen Quartet
Bygningen, Vejle

Veronica Mortensen Quartet

Veronica Mortensen har i dag placeret sig som en af landets mest interessante sangerinder inden for jazzen. Hendes varme og afslappede stil er højt elsket af både publikum og anmeldere. Hun har udgivet fem albums i eget navn og skriver en stor del af musikken selv. Siden hendes debutalbum fra 2003, er det blevet til en lang række koncerter i både ind- og udland, samt gæsteoptrædener i flere Big Bands bl.a. Klüvers Big Band, DR Big Band, Bohuslän Big Band, Ernie Wilkins Almost Big Band og Tivoli Big Band. Albummet "Catching Waves" indbragte hende et hæderslegat fra komponistforeningen Danske Populær Autorer, mens flere af hendes numre har været blandt de mest spillede på DR's radiokanal P8 Jazz. Med sig på scenen har Veronica Mortensen et fantastisk hold musikere og repertoiret vil bestå af udpluk fra hendes fem albums.

 

Line up: 

Veronica Mortensen (vokal),
Mads Bærentzen (klaver),
Kristor Brødsgaard (bas), 
Rasmus Lund (trommer)

 

 

Billetter: 

Normal: 120 kr
Medlem: 100 kr
Studerende: 60 kr

Reserver billet her

 

Musik giver universet en sjæl, den giver sindet vinger, fantasien flugt, alvoren charme,
og den giver munterhed og liv til alt

Platon

JAZZFESTIVAL
24. aug - 2. sept 2018