img12

JAZZFESTIVAL 2021

JAZZ I TREKANTEN er hele Trekantområdets jazzfestival, som præsenterer både nyskabende og traditionel jazz af højeste kunstneriske kvalitet i områdets syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Jazz I Trekanten finder i 2021 sted fra 27. august til 5. september samtidig med Trekantområdets Festuge i uge 35.

Festivalen blev afholdt første gang i august 2015 med mere end 40 arrangementer, og gennem solid, lokal opbakning lykkedes det i 2016 at lave mere end 100 koncerter og levere endnu flere koncerter med store og etablerede danske og udenlandske navne af højeste kvalitet. Siden har festivalen vokset sig større år for år, budt på flere store navne, udviklet nye koncertformer og ikke mindst øget publikumstilslutningen.

Under festivalen kan man opleve et bredt spektrum af jazzgenren, der giver et indblik i jazzens mange facetter og kunstneriske udtryk. Formålet med jazzfestivalen er netop at vise genrens mangfoldighed, og at flytte jazzen ud, hvor den ikke har været før, og på denne måde møde folk, der hvor de er.

Samtidig er det vores mål at øge kvaliteten på  de enkelte koncerter og at udvikle nye koncerter gennem fx match af musikere, der normalt ikke ville mødes, miks af forskellige genrer og benspænd for de enkelte musikere.

 

 

Jazz is about being in the moment

Herbie Hancock