img12

koncepter

Hvert år laver Jazz I Trekanten mindst to egne projekter hvor musikere kobles sammen i nye konstellationer, der komponeres ny musik og resultaterne præsenteres ved en eller flere koncerter.

Årets Artist in Residence inviteres til at deltage som komponist og musiker i et projekt med en ny sammensætning af musikalske legekammerater. Arstist in Residence 2020 er Karmen Rõivassepp som komponerede ny musik til Abekejser med sig selv som vokalist og desuden valgte at tilføje tre blæsere. Koncerten blev præsenteret for et fyldt JazzHouse Kolding i november.

Krydsfelt 2020 blev et møde mellem Kobter, som består af Peter Marrot og Jacob Sørensen på trompeter og elektronik, og Jonas Kjærgaard som spiller Kirkeorgel. Sammen har de komponeret ElekTRO Suiten som er inspireret af kirkerummet. Musikken afsøger kirkens rum og væsen, og lyden er på samme tid velkendt og ny. Fastlagte passager blandes med mere frie improvisatoriske forløb, og der er arbejdet meget med at udforske alle kirkeorglets mange facetter. Derudover bruges det store klangfulde kirkerum som medspiller i musikken.

 

Udvalgte Koncepter

Krydsfelt - non human

I krydsfeltet mellem det menneskelige og elektroniske udforsker en vokalist, en trommeslager og en elektronisk musiker, hvad der sker i denne interaktion. Kompositionens base spilles på et trigger-præpareret trommesæt, hvor akustiske lydinputs omdannes til elektroniske signaler der styrer en PC, så et nyt digitalt lag tilføjes.
MERE

Jorden rundt på 1. klasse

Malene Kjærgård har turneret med ”Malene Kjærgård - Jorden Rundt” i nogle år, og i 2022 blev koncerten udvalgt som signaturevent for Trekantområdets Festuge. Derfor blev publikum inviteret med på en rejse på førsteklasse. Bandet blev udvidet med fire blæsere og tre lokale børnekor fra de tre kommuner, som koncerten blev opført i under Trekantområdets Festuge.
MERE

JazzFlåden

Med JazzFlåden har kulturaktører i Kolding Kommune fået adgang til en helt ny type scene, som har en midlertidig karakter, og som kan skabe nye og overraskende kulturoplevelser for byens beboere og gæster. JazzFlåden kan sejle hele vejen op af Kolding Å og kan desuden sejle på Kolding Fjord og til både Lysbådehavnen og Kolding Erhvervshavn.
MERE

karmen+Abekejser+Horns

Vokalist Karmen Rõivassepp har skrevet helt ny musik og arrangeret nogle af Jazztronicabandet Abekejsers egne numre til dette spændende musikalske møde, hvor der også er tilføjet blæsere fra Aarhus jazz Orchestra. Efter koncerten er der interviews med Karmen Rõivassepp og Frederik Bülow fra Abekejser om projektet.
MERE

Krydsfelt - i Kirken

Krydsfelt 2020 blev et møde mellem Kobter, som består af Peter Marrot og Jacob Sørensen på trompeter og elektronik og Jonas Kjærgaard som spiller Kirkeorgel. Sammen har de komponeret elekTRO Suiten som er inspireret af kirkerummet. Uropførelsen fandt sted i Sankt Nicolai Kirke i Kolding. Værket blev komponeret og uropført under Corona-pandemien 2020.
MERE

Strengedrøm

Strengedrøm er en koncert komponeret af Peter Marott på opfordring af Jazz I Trekanten. Peter har haft helt frie hænder til at komponere og resultatet er en suite i otte stykker, hvor hvert stykke er en musikalsk fortolkning af Peters egne erindringer og refleksioner. Denne meget personlige koncert fremførtes i 2021 i en særlig koncertopstilling og sammen med fem musikere på violin, cello, kontrabas og to guitarer.
MERE

Intimkoncert i Orange Diodon

Under årets Jazzfestival afholdt Jazz I Trekanten en intim koncert for to personer i Diodon som er særlig oppustelig orange boble. Koncerten var med sanger Karmen Rõivassepp og bassist Jens Mikkel Madsen søndag d 25. august 2019. To gæster var udvalgt gennem en konkurrence til at opleve koncerten inde i Diodon sammen med musikerne.
MERE

Drømmekoncert med Hvalfugl

Drømmekoncerten var en blanding af Hvalfugl nordiske toner og lys i form af animerede figurer fra Hvalfugls pladecovers, som blev vist på mørke vægge og lofter på en måde så Illustrationerne fremstod som huller i væggene. Koncerten blev afholdt under festivalen Jazz for Kids 2019 i Kulturhuset Nicolai for børn i Kolding
MERE

Mathias Heise Quadrillion & SMUK

Til jazzfestivalen Jazz I Trekanten 2019 komponerede og arrangerede Mathias Heise en række numre for hans eget band Mathias Heise Quadrillion og Sydslesvigske Musikkorps som her sammen spiller nummeret Bissefunk. Koncerten fandt sted på Harmonien i Haderslev i 2019
MERE

Krydsfelt - blinddate

Krydsfelt er et musikalsk eksperiment, der undersøger hvad der kan ske, når man sætter to musikere fra to vidt forskellige musikkulturer sammen for at skabe ny musik. I august 2018 tilbragte Mads Mathias og Joakim Moesgaard to dage sammen på Råværket i Kolding, hvor de fortolkede Mads’ kompositioner og komponerede nyt. Krydsfelt vandt en DMA i 2018 for årets nytænkende koncertoplevelse.
MERE
Streaming - Jazz to go

Søndag: Abekejser - To Go

Søndag d. 3. maj gik vi live fra vores nye streaming scene med en koncert med det aarhusianske jazztronica band Abekejser. Bandets heftige hiphopbeats og betagende melodier blander sig med livebilleder og producerede visuals til en totaloplevelse på din skærm – alt sammen i professionel kvalitet. Koncerten blev streamet på JAZZ I Trekanten Facebook og Abekejsers YouTube
MERE

Malene Kjærgård Group - To Go

Onsdag d. 13. maj kl. 20 fik Jazz I Trekanten selskab af Malene Kjærgård Group. Malene Kjærgård hører til blandt de nye stjerneskud på den danske jazzhimmel og hun formidler egne såvel som andres kompositioner med nærvær og integritet. Til denne smukke og stemningsfyldte koncert havde Malene håndplukket et hold til af dygtige musikere til at optræde sammen med hende på Jazz I Trekantens virtuelle jazzscene Jazz To Go.
MERE

Mads Mathias Heise - To Go

Onsdag d. 6. maj kl. 20 står to af Danmarks største jazzprofiler Mads Mathias og Mathias Heise side om side på samme scene. Mads Mathias er sanger, sangskriver og saxofonist, mens Mathias Heise er mundharpist, komponist og pianist. De har mindst én ting til fælles: Kærligheden til jazzen. De var Artist In Residence på festivalen Jazz i Trekanten i hhv. 2018 og 2019 og nu optræder de sammen på Jazz I Trekantens virtuelle jazzscene Jazz To Go.
MERE

Odd Pocket EP-release - To Go

Odd Pockets debut EP ”How Time Floats” fra onsdag d. 3/6, hvor du kan opleve den sprudlende jazz/fusion-kvintet spille en livestreamet koncert i top-professionel kvalitet! Udover bandets energiske grooves og betagende melodier, byder koncerten på lækre producerede visuals, der tilsammen udgør en totaloplevelse på din skærm – alt sammen leveret direkte ”To Go” til din adresse!
MERE

Sinne Eeg & Shanghai Trio - To Go

Tilbage i 2004 spillede Sinne Eeg og denne trio på klubben House of Blues & Jazz i Shanghai i Kina. Til denne live-stream koncert genoplever de fire deres tid på klubben sammen og spiller en række af de numre som de overraskede det kinesiske publikum med. Udover Sinne Eeg på vokal består trioen af Martin Schack på piano, Jesper Ry på kontrabas og Janus Templeton på trommer.
MERE

All about Chet - To Go

Denne aften er en rejse igennem den musik, vi elsker Chet Baker for. Vi kommer ikke kun omkring store klassikere som ”My funny Valentine” og ”But not for me”, men besøger også musikken fra ”Let’s get lost” dokumentaren - It’s ”All about Chet”!Til at fortolke musikken kommer H.C. Erbs (trompet/vokal), Jens Ulrich Kiilstofte (piano), Thomas Sejthen (kontrabas) og Jens Kristian Dam Pedersen (trommer).
MERE

Salon 1: Gustaf & Emil - To Go

I vores nye salon koncerter kan du møde duoen Gustaf Ljunggren/Emil de Waal, som spiller numre fra deres albums. Gustaf & Emil inviterer en gæst på scenen og de tre vil spille sammen. Mellem numrene snakker gæsten og duoen om numrene og om livet som kunstner i et åbent talkshow format. Denne aften er gæsten pianist og arrangør Martin Schack, som ud over sit virke som musiker, også driver sit eget spillested Termansens i Ribe
MERE

Salon 2: Gustaf & Emil - To Go

I vores nye salon koncerter kan du møde duoen Gustaf Ljunggren/Emil de Waal, som spiller numre fra deres albums. Gustaf & Emil inviterer en gæst på scenen og de tre vil spille sammen. Mellem numrene snakker gæsten og duoen om numrene og om livet som kunstner i et åbent talkshow format. Denne aften er gæsten estisk/danske sanger og komponist Karmen Rõivassepp
MERE
Sponsorer

Jazz is about being in the moment

Herbie Hancock