img12

DET SKER LØRDAG D. 31. AUGUST

Efter en vild jazzfredag, skal det blive godt at starte dagen med en omgang jazzbrunch eller frokost, før vi går i krig med endnu en fantastisk jazzdag med store musikoplevelser.

Kl. 11.00 Jazzbrunch – Stationen Kaffebar, Middelfart.
Kl. 12.00 Frokostjazz – Tobbers Madbar, Kolding

Der er nemlig dømt jazz for alle, når ni musikere fra ”I Think You´re Awesome” og Taïga gæster Vejen Idrætscenter lørdag d. 31. august. I forskellige konstellationer vil orkestrene spille koncerter tilpasset de mange steder i idrætscentret, som fx Jump Funk i springhallen og Float i svømmehallen. Indimellem det hele vil musikerne overraske med pop-up koncerter, hvor man allermindst venter det. Det hele kulminerer med en koncert med ”I Think You’re Awesome” der præsenterer det særlige værk, ”Suite To Be You And Me” sammen med strygerne fra Taïga.

Kl. 14.00 – Syng for pokker (Den Røde Plads)
Kl. 15.00 - Jump Funk (Springhallen)
Kl. 17.00 - Float (Svømmehallen)
Kl. 20.00 - I Think You’re Awesome feat. Taïga

 

Vild jazzdag i Haderslev
Et af festivalens absolutte højdepunkter finder sted på Harmonien i Haderslev lørdag. d. 31. august kl. 15.00, hvor jazztalentet Mathias Heise giver koncert med Slesvigske Musikkorps. Mathias Heise er blevet verdenskendt for sit mundharpespil, og har komponeret en række nye numre arrangeret specifikt til Slesvigske Musikkorps og Mathias Heise Quadrillion. Det bliver både rytmisk, storslået og enestående, når det militære musikkorps får tilføjet en funky og festlig rytmegruppe i form af Mathias Heise Quadrillion.

Lørdagen fortsætter med fantastiske koncerter i The Street Dome. Kl. 20.00 giver Mathias Heise og Joakim Moesgaard koncert med musikeksperimentet, Krydsfelt 2019.  Kl. 21.30 bliver der garanti for et festfyrværkeri af dimensioner, når det populære band Kalaha runder festivalen af i Haderslev. Kalaha er kendt for at udfordre grænserne inden for jazzen, når de mixer vest-afrikansk funk og techno-rave med jazzimprovisation.

 

Jazz for børn og unge
Lørdag d. 31. august inviterer Godset, Jazz i Trekanten og JazzDanmark børn og unge til en eftermiddag fuld af kreativitet, musik og læring. Det foregår ved en række forskellige workshops, hvor eftermiddagen kulminerer i en koncert med tre talentfulde Kids Can-bands, der har rejst Europa rundt for at optræde med deres musik. Den danske del af Kids Can-holdet kommer fra Kolding Musikskole og glæder sig derfor ekstra meget til at vise, hvad de kan.

 Kl. 14.00-16.00 – Workshop, hvor det er muligt at prøve kræfter med musik, visuals og musikjournalistik ved åbne workshops, som munder ud i en kort præsentation.
Kl. 16.30-17.30 – Koncert med Kids Can.

De åbne workshops er gratis og målrettet aldersgruppen 8-18-årige, og det kræver ingen tilmelding.

 

Six City Stompers og Kira Martini Kvartet
Der bliver der ægte New Orleans stemning på både Den Blå Café i Kolding og Sløjdscenen i Askov, når Six City Stompers går på scenen. I front er den yderst talentfulde saxofonist og crooner, Mads Mathias, som også var sidste års ”Artist in Residence” ved Jazz I Trekanten. Nu er han tilbage med sit fantastiske orkester, der beskrives som det mest fremtonende jazzorkester i Danmark.

Kl. 13.00 – Den Blå Café, Kolding
Kl. 20.00 – Sløjdscenen, Askov

Kl. 16.00 gæster ingen ringere end Kira Martini Kvartet Bjert Gamle Brugs. Her er der garanti for godt selskab med Kira Martini og hendes dygtige og velkendte musikere fra den danske jazzscene. Kira Martini har vundet mange hjerter både blandt publikum og jazzanmeldere for hendes nærvær og særlige fortolkningsevne.

 

Jazz i Biblioteksparken
Med udsigt til Koldings smukke sø, inviterer Biblioteksparken til en masse spændende udendørs arrangementer henover sensommeren. Under hele Jazz I Trekanten vil der løbende være jazzkoncerter i biblioteksparken med blandt andet Koldings helt egen orange scene, Diodonen.

 

Lørdag d. 31. august i Biblioteksparken
Kl. 11.00 – Jazz Benspænd med While We Wait
Kl. 13.00 – Mute State

 

Jazz filmfestival
Nicolai Bio har arrangeret deres helt egen lille jazzfestival under Jazz I Trekanten, og det er selvfølgelig en filmfestival. Der er jazzfilm på programmet alle dage, og lørdag d. 31. august kl. 21.30 er der tilmed gratis udebio med Jazzfilmen Charlie Butterfly.

Jazz is about being in the moment

Herbie Hancock

JAZZFESTIVAL
21. aug - 30. aug 2020