img12

JAZZGUIDE HADERSLEV

Jazz I Trekanten har et fantastisk line-up i Haderslev, og et af festivalens absolutte højdepunkter finder sted på Harmonien i Haderslev lørdag. d. 31. august kl. 15.00, hvor jazztalentet Mathias Heise giver koncert med Slesvigske Musikkorps. Mathias Heise er blevet verdenskendt for sit mundharpespil, og har komponeret en række nye numre arrangeret specifikt til Slesvigske Musikkorps og Mathias Heise Quadrillion. Det bliver både rytmisk, storslået og enestående, når det militære musikkorps får tilføjet en funky og festlig rytmegruppe i form af Mathias Heise Quadrillion.

Masser af livejazz i Haderslev
I Haderslev bliver festlighederne skudt i gang af ingen ringere end Sinne Eeg Kvartet, der sidste år spillede for fulde huse på Trapholt i Kolding. Sinne Eeg har en helt særlig fornemmelse for den amerikanske sangskat, og er absolut et af de stærkeste bud på en dansk jazzsangerinde med internationalt format. Sinne Eeg Kvartet spiller på Slotsgade 25 fredag d. 23. august kl. 20.00.

Lørdag d. 24. august er der masser af jazz på programmet i Haderslev med intet mindre end fire koncerter. Allerede kl. 11.00 spiller Høtte-Jazz med Jazzbuffetten i Vojens Kultur og Musikhus, og kl. 12.00 kan man få et fantastisk genhør med Beatles store hits, når bandet Baun on Beatles giver koncert på Bar De Ville. På Slotsgade 25 spiller det skandinaviske band Aloft, der spiller akustisk moderne jazz, som både er pulserende og legende med melodierne i fokus. Slotsgade slutter aftenen af kl. 21.00 med det populære band, The Surpreme Court med rapperne Joseph Agami og Elijah Logos. Bandet høster stor anerkendelse for deres originale mash-up mellem hip-hop, soul og jazz tilsat funky beats og knivskarpe rap-tekster.

Søndag d. 25. august er der lagt op til en fantastisk musikalsk oplevelse, når Haderslev-brødre Thomas Fryland på trompet og Andreas Fryland på trommer mødes i kvartetten Brødrene Fryland gæster på Slotsgade 25. Enkelte af koncerterne kræver entré, men for den nette sum af 250 kr. kan man købe partout billet til de fire koncerter i Slotsgade 25 med Sinne Eeg Kvartet, Aloft Quartet, The Surpreme Court og Brødrene Fryland.

 

Nye musikeksperimenter
Sidste år tog det musikalske eksperiment ”Krydsfelt” form, da to musikere fra forskellige musikkulturer fandt sammen og udviklede helt ny musik. I 2018 var det jazzmusikeren Mads Mathias og elektronisk musiker Joakim Moesgaard, der sammen fusionerede de to stilarter og skabte et helt nyt udtryk. Projektet vandt en DMA Jazz pris for årets nytænkende koncertoplevelse 2018.

Krydsfelt er også at finde på dette års program i Haderslev, både med de to kunstnere fra sidste år, men også årets nye ”Artist in Residence”, Mathias Heise, i forening med elektronisk musiker Joakim Moesgaard. Krydsfelt 2018 med Mads Mathias og Joakim Moesgaard spiller onsdag d. 28. august kl. 21.00 i Gravene, og årets nye konstellation Krydsfelt 2019 med Mathias Heise og Joakim Moesgaard i The Street Dome lørdag d. 31. august kl. 20.00.

Selv samme lørdag er der garanti for et festfyrværkeri af dimensioner, når det populære band Kalaha runder festivalen af i Haderslev i The Street Dome kl. 21.30. Kalaha er kendt for at udfordre grænserne inden for jazzen, når de mixer vest-afrikansk funk og techno-rave med jazzimprovisation.

Se festivalprogrammet for Jazz I Trekanten her.

Jazz is about being in the moment

Herbie Hancock

JAZZFESTIVAL
21. aug - 30. aug 2020