img12

JAZZGUIDE VEJEN

Der er dømt jazz for alle, når ni musikere fra ”I Think You´re Awesome” og Taïga gæster Vejen Idrætscenter lørdag d. 31. august. I forskellige konstellationer vil orkestrene spille koncerter tilpasset de mange steder i idrætscentret, som fx Jump Funk i springhallen og Float i svømmehallen. Indimellem det hele vil musikerne overraske med pop-up koncerter, hvor man allermindst venter det. Det hele kulminerer med en koncert med ”I Think You’re Awesome” der præsenterer det særlige værk, ”Suite To Be You And Me” sammen med strygerne fra Taïga.

 

Jazz Moves - Lørdag d. 31. august

Kl. 14.00 Syng for pokker – Den Røde Plads

Kl. 15.00 Jump Funk – Springhallen

Kl. 17.00 Float – Svømmehallen

Kl. 20.00 I Think You’re Awesome og Taïga – Udebassinerne

 

Masser af livejazz
I Øster Lindet Kirke er der mulighed for at få en stemningsfuld bid af dansk musikhistorie, når Margrete Grarup og Michael Sunding spiller PH på ny. Koncerten er en hyldestkoncert, der sætter spot på Poul Henningsens kendte viser i anledning af lysmageren, digteren og samfundsrevserens 125 års fødselsdag. Er man mere til jazz der virkelig rå-svinger, skal man kigge forbi Nørregade til Open By Night i Vejen fredag d. 30. august kl. 20.00. Her spiller Jacob Vennds Fabulous Swing Trio, hvor entertainment og højt humør er nogle af grundelementerne, når de spiller deres repertoire, der tæller alle de gode klassikere.

Lørdag aften d. 31. august kl. 20.00 bliver der ægte New Orleans stemning på Sløjdscenen i Askov, når Six City Stompers går på scenen. I front er den yderst talentfulde saxofonist og crooner, Mads Mathias, som også var sidste års ”Artist in Residence” ved Jazz I Trekanten. Nu er han tilbage med sit fantastiske orkester, der beskrives som det mest fremtonende jazzorkester i Danmark.

Festivalen bliver rundet af i Vejen med en god gang frokostjazz på Studio 73 med ingen ringere end Kira Martini Sextet søndag d. 1. september kl. 12.00. Her er der garanti for godt selskab med Kira Martini og hendes dygtige og velkendte musikere fra den danske jazzscene. Kira Martini har vundet mange hjerter både blandt publikum og jazzanmeldere for hendes nærvær og særlige fortolkningsevne.

 

Se HELE programmet for Jazz I Trekanten her

 

Jazz is about being in the moment

Herbie Hancock

JAZZFESTIVAL
21. aug - 30. aug 2020