img12

Det sker fredag d. 23. august

Endelig blev det fredag d. 23. august, og det betyder 10 dages fremragende jazzfestival i hele Trekantområdet. Tøjhuset i Fredericia åbner ballet med festivalens allerførste koncert med jazzlegenderne Emil De Waal og Gustaf Ljunggren, der inviterer til fredagsJAM kl. 15.00. Her kan man foruden en fyraftensøl få en forsmag på aftenens koncert, hvor de to musikere mødes i et nyt koncept. De vil nemlig invitere lokale talenter på scenen, hvilket kommer til at betyde dobbelt op på good feeling, når de to åbner fredagsJAM og senere samme aften indtager scenen med lokale musikere kl. 21.00.

 

Jazz I Trekanten skydes for alvor i gang med et festfyrværkeri af jazzkoncerter under Kulturnatten i Kolding. Der kommer til at være masser af musik i gaden, når musikere fra Tuesday Night Brassband går Street Parade, og blæser kulturnatten i gang. Dan Hjort Kvartet spiller på Søndergade kl. 19.00, og i løbet af hele aftenen vil der være koncerter på Axeltorv med store jazznavne fra øverste hylde inden for dansk jazz.

 

Axeltorv

Kl. 18.00 River Jazz & Blues Band

Kl. 19.30 Tuesday Night Brassband

Kl. 21.00 Mathias Heise Quadrillion

Kl. 22.45 Blast V 6.2

 

Under Kulturnatten bliver hele indgangspartiet og forreste del af Jyske bank Kolding omdannet til en hyggelig Jazzlounge, når unge frivillige fra JazzHouse på Tobbers sørger for at give en pause fra gademylder, mennesker og larm til lyden af lækker jazz og smukke beroligende visuals. Det bliver også yderst stemningsfuldt, når Mungo Park byder indenfor til Pirrende burlesque og sydende jazz kl. 19.30

 

I Middelfart bliver der garanti for intim og god jazzstemning, når jazztrioen Baun on Beatles fortolker velkendte Beatles hits i Charlotte og Conrad Melins charmerende hjem på Karetmagergård. I Haderslev spiller ingen ringere end Sinne Eeg Kvartet, der sidste år spillede for fulde huse på Trapholt i Kolding. Sinne Eeg har en helt særlig fornemmelse for den amerikanske sangskat, og er absolut et af de stærkeste bud på en dansk jazzsangerinde med internatinonalt format. Sinne Eeg Kvartet spiller på Slotsgade 25 kl. 20.00.

 

Se hele programmet for Jazz I Trekanten her 

Jazz is about being in the moment

Herbie Hancock

JAZZFESTIVAL
21. aug - 30. aug 2020