img12

DET SKER LØRDAG D. 24. AUGUST

Lørdagens program lægger stærkt ud med intet mindre end otte jazzkoncerter på Lystbådehavnen under Vejle Fjordfestival. Kl. 10.30 går det løs, når Street Parade med entusiasme og høj saxofonføring blæser festivalen i gang. Herefter er der godt selskab med Live Jive Jungle, som sender os tilbage til 1920-30’ernes forbudstid i USA, og Mukherjee Blues, der med swingende blues tager os videre til Chicago.

Julie Berthelsen har i næsten 15 år været et kendt ansigt på den danske musikscene, og på Vejle Fjord Festival kaster hun sig ud i et nyt projekt. Sammen med de erfarne jazzmusikere fra Pojken Flensborg Kvartet, prøver Julie Berthelsen kræfter med jazzede versioner af sine bedste hits. Mathilde Falck følger trop kl. 15.00 med hendes seneste album ”Som børn på ny”. Årets ”Artist in Residence” Mathias Heise gæster også Vejle Fjord Festival med hans hyldestkoncert, Remembering Toots. Mathias Heise mestrer mundharpen som få, og har givet koncerter over hele verden til stor begejstring for både publikum og anmeldere. Kl. 16.45 slutter Dirty Vintage af, som altid er kendt for fest og energisk sceneshow.

 

Jazz ved Søen
Et fast indslag ved Jazz I Trekanten er Jazz ved Søen, hvor der lørdag d. 24. august vil være jazz med udsigt til både vand og slot på Koldings fineste plet ved Slotssøbadet.

 Kl. 11.00 Kolding Jazzband

Kl. 12.30 Melissa Inya Quartet

Kl. 14.00 Malene Kjærgård Group

Kl. 15.30 Vestre Jazzværk.

 

Kl. 12.00 er der Frokostjazz med Neanders Jazzband på Tøjhuset i Fredericia. Bandet har efterhånden mange år på bagen, da det blev startet i Aabenraa tilbage i 1978. Siden har de spillet utallige koncerter på både klubber og festivaler i både ind- og udland.
Lige på den anden side af Lillebælt er der mulighed for at få en stemningsfuld bid af dansk musikhistorie, når Margrete Grarup og Michael Sunding spiller PH på ny på CLAY i Middelfart kl. 14.00.  Koncerten er en hyldestkoncert, der sætter spot på Poul Henningsens kendte viser i anledning af lysmageren, digteren og samfundsrevserens 125 års fødselsdag. På Byens plads i Billund et der lagt op til et brag af en fest kl. 17.00, når Melissa Inya og Debbie Cameron indtager ”Best of Billund” med deres Aretha Franklin Tribute. Her er det muligt at få et fantastisk genhør med soul dronningens helt store hits fremført af nogle af Danmarks største stemmer.

 

Jazzturné i Haderslev og omegn
Lørdag d. 24. august er der masser af jazz på programmet i Haderslev med intet mindre end fire koncerter. Allerede kl. 11.00 spiller Høtte-Jazz med Jazzbuffetten i Vojens Kultur og Musikhus, og kl. 12.00 kan man få et fantastisk genhør med Beatles store hits, når bandet Baun on Beatles giver koncert på Bar De Ville. På Slotsgade 25 spiller det skandinaviske band Aloft, der spiller akustisk moderne jazz, som både er pulserende og legende med melodierne i fokus. Slotsgade slutter aftenen af kl. 21.00 med det populære band, The Surpreme Court med rapperne Joseph Agami og Elijah Logos. Bandet høster stor anerkendelse for deres originale mash-up mellem hip-hop, soul og jazz tilsat funky beats og knivskarpe rap-tekster.

 

Jazz is about being in the moment

Herbie Hancock

JAZZFESTIVAL
21. aug - 30. aug 2020